Consulting

Rådgivning

ISensus laver IT rådgivning indenfor følgende områder:

Content Management Systemer og indholdsstyring

Content Management Systemer (CMS) og indholdsstyring bliver stadig mere aktuelt for virksomheden i takt med at mængden af information på firmaets website vokser.

Med et CMS er det muligt at vedligeholde indholdet uden at være web programmør, det kan sekretæren klare.

For 2-3 år siden var CMS software både dyrt og kompliceret at anvende. Sådan er det heldigvis ikke mere. I dag kan alle virksomheder med fordel anvende CMS og priserne starter helt nede ved 5000,- DKK.

ISensus kan hjælpe din virksomhed med at finde det rigtige CMS, ligesom vi også kan hjælpe med at lave en struktureret indholdsstyring så websitet også kan vedligeholdes efter at det nye CMS er blevet implementeret.

CRM systemer

At kende sine kunder og blive ved med det, er normalt af stor interesse for de fleste virksomheder. Ofte sker der bare det at kundekontakten og detaljer om kunden kun befinder sig i hovedet på den sælger eller Account manager der er ansvarlig for kunden. Sådan behøver det ikke være.

Med et Customer Relationship Management system (CRM) el. kundesystem kan virksomheden bevare denne viden internt, også efter at en sælger stopper.

Også i dagligdagen vil man opleve en stor hjælp i kontakten med kunderne, da al relevant information om kunden er tilgængeligt med det samme.

ISensus kan hjælpe din virksomhed med at komme i gang med CRM, enten det drejer sig om at anskaffe et nyt system fra bunden, skifte det gamle ud, eller I måske bare trænger til at få sat gang i det system I allerede har men ikke bruger.

For nogle af vore kunder har vi hjulpet med at udvikle specielle CRM løsninger der passer præcis til den måde de arbejder. Det er billigere end man tror.

Kravspecifikationer og anskaffelse af standardsystemer

Ved anskaffelse af nye software løsninger er det vigtigt at vide præcist hvilke behov virksomheden har. Derfor bør enhver større anskaffelse indledes med at lave en behovsanalyse der kan danne grundlag for en kravspecifikation.

Vi hjælper med at udarbejde kravspecifikationer ved anskaffelse af software løsninger. Det indebærer blandt andet interview med brugerne for at afdække funktionelle krav, evt. udarbejdelse af overordnede Use cases, tekniske krav, oppetidskrav og garantiforpligtelser.

Under implementeringen sørger vi for at tage dialogen med leverandøren og afklarer evt. uklarheder, således at kravspecifikationen overholdes bedst muligt.

Funktionel arkitektur

Funktionel arkitektur er ligeså vigtigt som system arkitektur, især på større løsninger, så som Content Management Systemer og dokumenthåndterings systemer. Funktionel arkitektur sikrer at systemet overfor brugerne kan levere de funktionaliteter som forventes. Disse kan ofte beskrives ved en kombination af Use Cases, sideskitser, workflow diagrammer m.m.

Den funktionelle arkitektur kan være beskrevet i en kravspecifikation, men vil ofte blive udarbejdet som en del af en prototype fase.

System arkitektur

Vi udarbejder den overordnede system arkitektur på større løsninger bl.a. til brug ved kravspecifikationer eller tilbudsgivning. Vi sørger således for at systemerne dimensioneres korrekt så de kan levere den ønskede ydelse, ligesom vi sørger for at vurdere hvad de økonomiske konsekvenser af en bestemt løsning indebærer. Det kan f.eks. have stor betydning for software prisen hvor mange processorer der sidder i en server.

Tilbudsgivning

Tilbudsgivning er en kunst i sig selv.

På baggrund af et meget ofte sparsomt materiale fra udbudsgiveren skal de rigtige tilbud sættes sammen så både de formelle og uformelle krav tilgodeses og der samtidig tilbydes en konkurrence dygtig pris.

Vi har stor erfaring i at læse og udarbejde tilbud, og kan både virke som rådgiver på tilbuddet for udbudsgiver eller vi kan medvirke til at udarbejde tilbuddet for tilbudsgiver.

Anskaffelse af hardware

Ved anskaffelse af nye computere og andet hardware er det ligeledes særdeles vigtigt at vide hvilke behov for kapacitet virksomheden har.

Med udgangs punkt i en behovsanalyse og hensyntagen til virksomhedens IT strategi kan den rette kombination af kvalitet og pris vælges.

Markedet for IT hardware ændrer sig i dag så hurtigt at det ofte vil være dagsprisen der kan være afgørende for valg af leverandør. Hensynet til support skal naturligvis også indgå i valget af leverandør.

 

Vi Tilbyder

Outsourcing

(c)2004 ISensus - +45 35 37 00 35 - info@isensus.dk